13. juni 2019

Musikundervisning

Klaver

Vil du gerne lære at spille klaver? Har du en drøm om at kunne sætte dig hen til et hvilket som helst klaver, og så bare spille? Det kan du komme til hvis du tilmelder dig til klaverundervisning! Alle niveauer og aldre er velkomne. Så længe du har lysten, og du synes det kunne være sjovt.   

Undervisningen kan både være traditionel, med noder, teknik og andre generelle færdigheder. Men den kan også være legende og eksperimenterende, hvor man i stedet ser klaveret som en åben legeplads med tonsvis af muligheder.

Underviseren hedder Malte og er klar til at tage fat, i netop det du har lyst til at lære. Malte læser musikvidenskab på Aarhus Universitet og spillet klaver i mere end 14 år.

Underviser: Malte Reinsborg
Tidspunkt: Nærmere fastsat undervisningstid følger efter tilmelding
Sted: Lisbjergskole – Musiklokalet


Sang

Sangundervisning er både for begyndere og øvede. I undervisningen tager I udgangspunkt i din personlige stemme, dine sangvalg og ønsker til programmet, alt imens underviseren supplerer med idéer og sangtekniske øvelser m.m. Alle uanset niveau og kompetencer er velkommen.

Underviseren hedder Astrid og studerer musikvidenskab med religion på tilvalg, og er på sit 3. år på universitetet. Hun har sunget ved Haderslev Domkirke i ca. 7 år, hvorfra hun også har modtaget undervisning i klassisk sang og har modtaget et års undervisning i rytmisk sang. Hun har desuden undervist i rytmisk sang i 2 år på en efterskole. Hun har af flere omgange også været en del af forskellige “balle-bands”, der har spillet til diverse fester og arrangementer. I øjeblikket synger hunbl.a. i et kvindeligt barbershopkor.

Underviser: Astrid Holst Aldershaab
Tidspunkt: Nærmere fastsat undervisningstid følger efter tilmelding
Sted: Lisbjergskole – Musiklokalet


Guitar

Guitarundervisning både for begyndere og øvede elever. I undervisningen kommer vi til at tage udgangspunkt i det du, eleven, har lyst til, hvad end det er jazz, rock eller noget helt tredje. Undervisningen kan bestå af nogle planlagte forløb, som hver især gennemgår nogle specifikke emner som du har lyst til at fordybe dig i. Forløbene planlægger vi sammen, så de kommer til at indeholde det du synes er fedt, fx teknikøvelser, improvisation, sangskrivning eller den teoretiske baggrund for det vi arbejder med.

Undervisning kan også bestå af fri guitarleg, det er helt op til eleven.

Underviser: ?
Tidspunkt: Nærmere fastsat undervisningstid følger efter tilmelding – som udgangspunkt tirsdag og/eller fredag
Sted: Lisbjergskole – Musiklokalet


Trommer

Trommeundervisning for både nybegyndere og øvede. I undervisningen vil der blive lagt vægt på teknik, groove og sidst, men ikke mindst, det DU har lyst til at spille, som f.eks. Rock, pop, funk, jazz eller noget helt andet. Ydermere vil der være fokus på at udvikle dig som trommeslager og finde dit personlige udtryk frem bag trommesættet, hvor vi sammen vil finde nogle fokuspunkter, som vil være relevante for dit trommespil.

Underviser: ?
Tidspunkt: Nærmere fastsat undervisningstid følger efter tilmelding
Sted: Lisbjergskole – Musiklokalet


Info

Sted: Lisbjergskolen
Start: Uge 37, 2020 – 12 undervisningsgange af 25 minutter
Tidspunkt: Efter aftale med underviseren. De fleste undervisere studerer, så de skal have det til at passe sammen med deres skema.

Udmelding af undervisningsdatoer
Underviser skal som udgangspunkt oplyse alle datoer ved første eller 2. undervisningsgang til elever, for at skabe transcendent.

Elev fravær
Hvis eleven er fraværende (ligegyldig hvilken undskyldning) skal undervisningen ikke erstattes.

Underviser fravær
Hvis underviser er nødt til at aflyse eller kommer for sent, skal der umiddelbart efter findes en ny dato, som kan være erstatning af den tabte undervisningsgang.