Nedenfor kan du læse om vores hold og tilmelde dig. Klik på knappen”Info & tilmelding” for mere info samt tilmelding for de enkelte hold.
Sæson kører fra uge 37, 2020 til uge 17, 2021. Holdene Outdoor og HIIT & børneleg – Familiehold starter i uge 33 (Løbeklubben er igang). Vi har i år indført, uge 37 er en prøveuge, så kom og se om holdene er noget for dig (Obs! Dette gælder KUN for alle badminton-hold, Power, Puls & styrke og håndbold).
Vi har naturligvis fokus på at følge myndighedernes retningslinier i forbindelse med COVID-19, så det er trygt for alle at gå på holdene.
Badminton – for både børn og voksne
Deltag i badmintonholdtræning for både børn og voksne hver mandag. Pris: 650 kr.
På dette træningsforløb over 10 gange, skal vi styrke og aflaste kroppen efter graviditeten og fødslen og skabe kropsbevidsthed om ”efterfødselskroppen”. Pris: 450 kr.
High Intensity Interval Træning er 30 minutters effektiv træning, hvor du arbejder mod tiden. Alle kan være med på eget niveau. Holdet er rettet mod familier med børn (men alle er velkomne). Pris: 250 kr.
Kan du lide at lege tagfat, lege med bolde og bruge din krop, så er håndbold måske noget for dig. Rettet mod drenge og piger fra årgang 2011, 2012 og 2013. Pris: 650 kr.
Kom og vær’ med i vores løbefælleskab, snør’ løbeskoene, få sved på panden og løb med os i vores skønne omgivelser i Lisbjerg. Alle kan være med, uanset om du kun har løbet efter bussen eller er vant til at løbe. Formålet er, at det skal være sjovt at løbe og sammen når vi længere! Pris: gratis.
Outdoor fitness er målrettet, sjov og udfordrende udendørs træning. Både styrke, balance og bevægelighed trænes samtidig med, at hovedet bliver ”blæst igennem” og humøret stiger. Pris: 300 kr.
Yoga i Lisbjerg Fritidsliv er for dig, der ønsker at mærke kroppen og de glemte muskler, til dig der ønsker at øge fleksibiliteten og forbedre balancen, og ikke mindst til dig der ønsker at investere i eget velvære. Pris: 700 kr. for hele sæsonen.