Nu er vi klar med en holdplan for udendørs træninger og aktiviteter på nogle af vores hold.
Vær opmærksom på at nogle af holdene har justeret på mødetidspunkter samt lokation for selve aktiviteten. Se nedenfor for mere information.
Følgende hold vil flytte udendørs indtil yderligere genåbning:
- Power: Opstart mandag uge 11 kl: 18.30-19.30 Mødested: Basketbanen v. indgangen til hallen. Tilmeld dig.
- Outdoor Power kommer udelukkende til at bestå af øvelser med vores kropsvægt💪 Der vil derfor være mindre fokus på styrke og mere fokus på intensitet. Der vil forekomme hop og evt løb. Øvelserne kan selvfølgelig justeres og udføres uden hop, men for at få maksimalt ud af timen, så er det at foretrække. Styrketræning er nemlig ikke den eneste måde, hvorpå du kan opnå en flot og muskuløs krop. Vi udfører øvelser i 45 sek. og 15 sek. pause. Lad os se det som en mulighed for at få afprøvet en anden træningsform, mens vi ikke kan være i hallen. Timen vil være gratis, så kom ned til hallens indgang og lad os svede i en times tid 😅 Glæder mig til at se jer igen! Mange hilsener Maiken.
- Puls & styrke: Opstart onsdag uge 10: Kl. 17:30-18.30 Mødested: v. indgangen til hallen. Tilmeld dig.
- Vi mødes ved indgangen til skolens hal kl. 17.30 onsdag. Herefter vil vi bevæge os ud i industrikvarteret, hvor vi vil hhv. gå/lunte/løbe/sprinte til træningsområdet. Her vil vi træne med vægten af vores egne kroppe. Alle er velkomne.
- Håndbold: Opstart tirsdag uge 10: kl. 16.00-17.00 Mødested: v. cykelskuret v skolen/parkeringspladsen.
- Kære Håndbold-børn,
Vi flytter håndbold træningen udenfor.
Hvad: Udendørs aktivitet(i stedet for indendørs håndbold træning)
Hvor: vi mødes ude ved cykelskuret.
Hvornår: tirsdag kl 16 (obs. 1 time tidligere).
Hvordan: send en tilmeldings sms, hvis du er klar til Karina: 22662123.
Kh. Træner-teamet Camilla & Karina
- Kære Håndbold-børn,
- Yoga: Opstart torsdag uge 12: kl. 19.30-20.30. Foregår Online (information om hvordan sendes til tilmeldte). Ved tilmelding via Facebook sendes link til deltagelse til Teams. Husk at have en måtte klar. Tilmeld dig.
- Løbeklub: tjek Facebook-gruppen RunningWild Lisbjerg – Lisbjerg løbeklub.
Da aktiviteterne ikke er helt som normalt giver vi mulighed for, at også ikke tilmeldte kan være med på de forskellige hold (gælder ikke yoga). Pladserne er dog forbeholdt medlemmer. Tilmelding er nødvendig og gælder både medlemmer samt ikke-medlemmer. Har man ikke Facebook kan der ved de hold, hvor dette kræves, tilmeldes via mail – vi opfordre dog alle med mulighed for det, at bruge Facebook.
Vi må max være 25 incl. trænerne. Husk at følge øvrige retningslinjer vedr. hygiejne og afstand.
Vi glæder os til at komme igang igen og håber også at møde nye fremtidige medlemmer af Lisbjerg Fritidsliv. Vel mødt!