1. september 2025

Kulturkagebagning for 5.-7. klasse

I dette efterår kan du tage din bedste ven med i Lisbjergskolens køkken. Her skal I lære at bage lækre og lidt udfordrende kager.

Kagerne vi skal lære at bage kan være kager fra hele verden. Det betyder at hver gang bliver et tema, hvor vi ikke kun lærer om kagen men også om den kultur kagen kommer fra. Kagen vi skal bage er en overraskelse fra gang til gang. To ting er sikkert. Det bliver sødt og der bliver selvfølgelig mulighed for at tage kage med hjem til deling.

Vi kommer til at arbejde to og to sammen. For at kunne deltage i kulturkagebagning, skal du være i stand til at læse og følge en almindelig opskrift, være bevidst om almindelig køkken hygiejne og kunne bruge en ovn.

Der er udgifter forbundet med indkøb af ingredienser, da der bages en kage for hver anden deltager. Det betyder til gengæld, at der er kagerester med hjem hver gang – og at vi får mulighed for at arbejde grundigt med opskrifterne.

Klik på knappen nedenfor for tilmelding



Info

Underviser: Anna Mai
Målgruppe: 5.-7. klasse
Sted: Lisbjergskolen, skolens køkken
Start: Uge 37 (2025) – der bliver planlagt med 14 gange
Tidspunkt: Tirsdage kl. 15-17.
Pris: 750 kr.

OBS: Der kan forekomme få aflysninger pga. skolearrangementer og sygdom. Aflysninger meldes ud via mail. Der vil være ferie i efterårsferien uge 42